Genbrug af emballage – hvordan skal du affaldssortere?
I vores samfund, der bliver mere og mere miljøbevidst, er det efterhånden meget udbredt at affaldssortere i de fleste kommuner. Det er nemlig vigtigt, at det der kan genanvendes, rent faktisk bliver sendt til de rette anlæg og ikke bliver afbrændt på forbrændingen. Ved at genanvende så mange materialer som muligt sparer vi både penge og ressourcer.
Det fastslås i en undersøgelse fra 2021 at hver dansker i gennemsnit smider 844 kg affald ud om året. Det er rekord i Europa ifølge Eurostat. Vi er derfor fortsat nødt til at blive bedre til at sortere vores affald og emballage. I dette indlæg belyser vi nogle do’s and don’ts ift. genbrug af emballage. Vi håber, at det kan være dig behjælpeligt, næste gang du skal skille dig af med en tom emballage.
Ti kategorier
Det mest optimale vil være at sortere dit affald i de ti nedenstående kategorier. Det er dog ikke alle kommuner, der sorterer i så mange kategorier endnu. Det er altså bestemt af din kommune, hvor mange forskellige kategorier, du skal inddele dit affald i ved bortskaffelse.

I det følgende har vi ridset de overordnede retningslinjer op, men husk altid at tjekke reglerne i den pågældende kommune. I dette indlæg har vi valgt at fokusere på nogle udvalgte emballagetyper – herunder plast, pap, metal og glas. Læs med!
Plast

- Plastiklåg, bøtter og spande
- Plastikflasker og dunke
- Plastposer og folie
- Legetøj (ikke elektonik og må ikke indeholde PVC (Polyvinylchlorid)
- Husholdningsfilm og bobleplast
- Plastbestik
Hvad skal sorteres som plastik?
- Plast, der har været i tæt kontakt med kemikalier eller farligt affald
- Uhygiejniske plastikprodukter, fx tandbørster eller opvaskebørster
- Plastikprodukter, der indeholder PVC (da det ikke er et genanvendeligt plastmateriale)
- Plastik af organiske materialer som PLA (Polylactic Acid)
Hvis du er nået til bunds i en bodyscrub fra Rituals of Amsterdam skal produktet tømmes bedst muligt. Her kan du med fordel rense efter med vand. Låget skal sorteres som metal og bunden skal sorteres som plast. Havde dit opbrugte produkt derimod været en hand balm fra samme kollektion med pumpe, skulle pumpen tages af beholderen (hvis muligt) og smides til restaffald. Pumpen består nemlig af både plast og metal, som ikke kan skilles ad.
Pap
Det er vigtigt, at pap og papir ikke blandes ved affaldssortering. Husk også altid at fjerne eventuel plastik og flamingo. Pappet skal derudover være tørt og ikke have været i kontakt med fødevarer.

- Bølgepap
- Karton
- Papkasser og løst pap
- Papirposer
- Æggebakker
- Pizzabakker
- Gavepapir
- Mælkekartoner
- Plastbelagt pap
Metal
Emballage af metal, der har indeholdt fødevarer, skal være drypfri for diverse lage og olier.

Hvad skal sorteres som metal?
- Konserves- og drikkedåser
- Metallåg og kapsler
- Gryder og pander
- Foliebakker
- Bestik, køkkenknive og sakse
- Stanniol
- Metalindholdende elektronik
- Spraydåser
- Chips-, frost- og kaffeposer
- Persienner
Husker du låget fra Rituals of Amsterdam? Det er i denne kategori de øvrige metal-bestanddele skal smides ud.
Glas
Alt efter den enkelte kommunes affaldsordning kan det variere, hvorvidt emballage-etiketten skal fjernes fra glasemballagen eller ej. I flere kommuner behøver ikke at blive fjernet, men du bør altid sortere låg af metal eller lignende for sig. Glas behøver ikke at blive rengjort fuldstændigt – de skal blot udskrabes. De organiske rester bidrager nemlig faktisk til processen, hvor mikroorganismer renser glas for rester af etiketter.

Hvad skal sorteres som glas?
- Glas- og vinflasker
- Drikkeglas
- Større glasskår
- Syltetøjsglas
Hvad skal ikke sorteres som glas?
- Keramik og porcelæn
- Ildfaste glas og fade
- Glasskår, der er fejet op
- Vinduer og ruder
- Medicinglas
- Vaser og skåle
Krystalglas indeholder bly og må derfor ikke sorteres som glas.
Et eksempel
Kieh’s Cosmetics anvender glasemballage til flere af deres ansigtsolier. For at sortere emballagen til Kiehl’s ansigtsolie korrekt skal beholderen først tømmes bedst muligt for indhold. Derefter sorteres denne som glas. Selve pipetten er består både af glas og plastik, og den skal derfor sorteres som restaffald.
Lad os hjælpe dig
Ønsker du vejledning til en mere bæredygtig eller sorteringsvenlig emballage? Eller er du på udkig efter noget helt tredje? Kontakt os her, så hjælper vi dig med at finde den rette emballageløsning. For mere inspiration er du velkommen til at besøge vores Instagram.

Hvert år udledes der mere end 8 millioner tons plastik i verdenshavene. Det svarer til over 15 tons i minuttet. Levetiden for plastik i naturen er op til flere hundrede år. En plastikflaske kan eksempelvis leve 450 år i havmiljøet. Den vil langsomt fragmenteres i mindre stykker, for til sidst at ende som mikroskopiske stykker, der aldrig forsvinder helt. Det betyder at al plastik, der nogensinde er produceret, stadig findes i en eller anden form.

Især i fødevareindustrien dækkes mange produkter stadig i plast, uanset om det er nødvendigt eller ej. En tur gennem ethvert supermarked får dig til at indse hvor meget plast, der findes på hylderne.
LØS market er en 100% økologisk og emballagefri butik, der tilbyder forbrugeren et grønt indkøb. Alle deres varer sælges i løs vægt, hvilket betyder at LØS market ikke generer unødigt affald. Som alternativ til den engangsemballage, som meget frugt og grønt er pakket i, tilbyder LØS market emballage, der kan bruges igen og igen. De har økologiske bomuldsposer, glaskrukker og patentflasker. Til krukkerne og flaskerne har de et pantsystem. LØS market er en af de virksomheder, der har taget kampen op mod overemballering.

Plastik problemer
Ocean waste plastik er lavet af plastikaffald fra havet. Det har et lavere CO2-aftryk end virgin PET. Materialet er brudsikkert, hvilket sikrer hygiejne og sikkerhed, og man kan anvende materialet til mad og drikkevarer. Brugen af materialet sparer råvarer, reducerer affald og skaber et bedre miljø.


