Warning: Increment on type bool has no effect, this will change in the next major version of PHP in /var/www/packwise.dk/staging/wp-content/plugins/elementor/includes/base/controls-stack.php on line 741
PET emballage Archives - staging.packwise
Kategorier
Alle Desinfektions emballage Emballage-design emballage-kategorier Emballagedesign Inspiration

PET flasker som emballage til desinfektionsmiddel

PET flasker som emballage til desinfektionsmiddel

 

PET flasker er en populær emballageløsning til en lang række produkter – herunder desinfektionsmiddel. I dette indlæg fremhæves fordelene ved at bruge denne emballage type til jeres desinfektionsprodukter. 

Firkantet PET flaske som emballage til desinfektionsmiddel


Fordele ved PET flasker som emballage til desinfektionsmiddel

Flasken er på mange måder en ideel emballageløsning til desinfektionsmiddel. PET, Polyethylen Terephthalat, er en plasttype, der har en lang række fordele, når den anvendes som emballagemateriale. Først og fremmest er materialet stærkt og holdbart, hvilket betyder at PET flasker har en god holdbarhed. Derudover er PET flasker modstandsdygtige over for kemikalier, hvilket gør dem til en velegnet emballageløsning til desinfektionsmiddel. Desinfektionsprodukter indeholder nemlig normalt alkohol og andre kemikalier. 

 

En billigere løsning

PET flasker har også den fordel at de er lette og dermed billigere at transportere end andre tungere emballagematerialer. Det reducerer omkostningerne for distribueringen af desinfektionsprodukterne. 

 

Genanvendeligt materiale

Endnu en fordel ved emballagen er, at de er genanvendelige. Dermed reduceres mængden af emballageaffald, der genereres, når du vælger PET flasker som din emballageløsning. Derudover kræver produktionen af nye flasker mindre energi og færre ressourcer, hvilket også er positivt for miljøet. 

 

PET flasker til hvilket formål?

Hos Packwise finder du PET flasker i forskellige størrelser og former, hvilket gør dem velegnede til mange formål. Det er væsentligt at du vælger en flaske i en passende størrelse til dit desinfektionsmiddel. Sælger du en håndsprit, som forbrugerne kan tage med på farten? Så er de mindre flasker på 50-100 ml ideelle. De større flasker på 500-1000 ml er derimod mere velegnede til brug i virksomheder, forretninger eller institutioner. 

 

Pumpe, låg eller sprayer?

Vores flasker er tilgængelige med forskellige typer af pumper og låg. Valget heraf afhænger af, hvilken type og mængde dosering, du ønsker af din emballage. Det er også muligt at producere flasker i PET med dertilhørende sprayer, der gør det nemt at påføre desinfektionsmidlet på overflader. 

Hvis du overvejer en PET flaske til dit desinfektionsmiddel, så tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar til at hjælpe dig med design, udvikling og produktion af din PET emballage

Kategorier
Alle Desinfektions emballage Inspiration Rengørings Emballage

Emballage til din sæbedispenser

Design den perfekte sæbedispenser

Gennemsigtig plast emballage til håndsæbe

Er du på udkig efter en sæbedispenser? Lad os hjælpe dig! Hos Packwise designer, udvikler og producerer vi emballage til sæbedispensere og meget mere. Vi kan derfor også hjælpe dig med emballagen til din sæbedispenser. 

Læs med i dette indlæg for at blive klogere på, hvad vi kan gøre for dig.

Hvilken sæbedispenser skal du vælge?

Håndsæbe emballage fra Meraki i et køkken

Hos Packwise kan vi tilbyde en række standard emballageløsninger, som du har mulighed for at sætte dit personlige præg på. Gennem dine designvalg har du mulighed for at skabe en unik emballage, der matcher dit brand og produkt. Vi har også mulighed for at lave en skræddersyet emballageløsning, hvis du har særlige krav til funktionalitet, form m.m. I første omgang bør du derfor overveje, hvilke ønsker og krav du har til funktionalitet og form af din emballage.

Hvad er en sæbedispenser?

Sæbedispensere består typisk af en beholder og en pumpe. Vores standardbeholdere fås i mange former og størrelser – du finder vores udvalg på vores produktkatalog.

Når du har valgt en dispenser til sæbe med den rette form og størrelse, bør du overveje hvilken pumpe, der skal skrues på. Den pumpe du skal vælge afhænger bl.a. af den ønskede doseringsmængde og design. 

Vores pumper kommer i mange forskellige designs, så du kan vælge lige netop den, der matcher dit produkt bedst. Derudover skal du overveje, om du ønsker en skumpumpe eller en lotion pumpe. 

Det afhænger af dit produkt. Et eksempel på en håndsæbe med en skumpumpe er Palmolives sæbedispenser, der har en innovativ dispenser med pumpe løsning, der ved hjælp af ilt omdanner den flydende sæbe til en fyldig skum. 

Generelt bruges lotion pumper oftere til sæbedispensere – du kender bl.a. denne løsning fra brands som Meraki og Neutral. Du finder vores udvalg af både skum- og lotion pumper på vores produktkatalog.

Hvordan skal din sæbedispenser designes?

Når emballagen til din sæbedispenser skal designes, er der nogle forskellige overvejelser, du bør gøre dig. Det drejer sig bl.a. om dine ønsker til stil, farve og etikette.

Plast håndsæbe emballage i sort og hvid farve

Stil

Hvilken stil skal din sæbedispensers emballagedesign have? Stilen er en væsentlig del af dit design, og det er derfor essentielt at du vælger en stil, der passer til dit produkt og dit brand.

De seneste år har især den nordiske og minimalistiske stil været et populært valg ved mange emballagedesigns til personlig pleje-produkter.

Det er sæbedispensere fra Aesoap, Meraki og L:A Bruket eksempler på. 

Emballagen til håndsæberne fra disse brands består alle af en gennemsigtig sæbedispenser i plast, der er indfarvet i brun. At emballagerne kun prydes af en enkelt farve skaber et stilrent look, der passer ind på de fleste badeværelser og i de fleste køkkener. 

Farver

Når du skal vælge farver til din emballage, så overvej hvilket signal dit produkt skal sende. Farvevalget er et yderst vigtigt element i din emballagekommunikation, og det kan understøtte din branding. 

Det kræver dog en grundig analyse og stor overvejelse, så farvevalget ikke ender med at modarbejde dit brands image.

Med farver har du mulighed for at implementere dit brands vigtigste budskaber i din emballage. Eksempelvis kan en grøn farve symbolisere omtanke for miljøet. 

Det kan være svært at beskrive den farve, du ønsker din emballage skal have. Hos Packwise gør vi derfor brug af farvesystemet ‘Pantone Matching System’, så du kan udpege lige præcis den farve, som du ønsker, din emballage skal have. Pantonefarverne er systematiseret med identifikation i form af numre, der gør det nemt at udveksle oplysninger om farverne. Systemet sikrer, at du får den specifikke farve, du ønsker.

Etikette

Når etiketten til din sæbedispenser skal designes, skal du overveje, hvilket materiale etiketten skal bestå af, hvilke fonte der skal anvendes samt om der skal være illustrationer eller andet grafisk.

Valget af font er vigtigt, da fonte er med til at kommunikere, hvad du som forbruger kan forvente af produktet.

Illustrationer, grafiske elementer og farver er med til at fange forbrugernes opmærksomhed. Derfor er det væsentligt at overveje disse elementer i dit etikettedesign nøje.

At skabe et godt etiketdesign er altså en proces, der indeholder mange overvejelser og elementer.

Brun plast sæbedispenser med label

Lad os hjælpe dig med emballagen til din sæbedispenser

Hvis du er jagt efter den perfekte sæbedispenser, så tøv ikke med at kontakte os hos Packwise.

Vi har mulighed for at skræddersy en emballageløsning til dit produkt og dine behov, så du kan få lige præcis den emballage, som du ønsker.

Hvis du mangler vejledning ift. emballage og design, står vi klar til at guide dig gennem processen.

Kategorier
Bæredygtig emballage Inspiration

Historien om PET

Historien om PET og genanvendelig emballage

PET flaske

I dette indlæg har du mulighed for at blive klogere på PET flasker og PET generelt. Man har benyttet sig af plast i næsten 200 år, og vi vil gennemgå de fordele, som plast har haft for vores verden. Vi vil belyse hvorfor vi fortsat benytter os af materialet. Derudover ønsker vi at give dit historisk perspektiv på det første og mest brugte genanvendte materiale verden over. Afslutningsvist sætter vi dig ind i processerne ved genvinding af emballagematerialer. Læs med og bliv klogere på PET.

Du kan også kigge efter PET flasker i vores produktkatalog

Plast gør en forskel

Vindmøller af plastik

Plastik har efterhånden fået et ry for at være skadeligt for miljøet. Men faktisk ville en verden uden plast muligvis skabe flere problemer, end det ville løse. Plast udgør nemlig en langt større del af vores hverdag, end vi måske lige går og tror. Både vindmøller og solceller er eksempelvis produceret af plast, og disse genstande har jo til formål at skåne miljøet. Samtidig er mange fødevarer emballeret i plast, hvilket forlænger holdbarheden. Det reducerer madspild, som ellers er en stor klimasynder. Derfor er det bedre at fokusere på at anvende plast med omtanke, fremfor at forsøge at skabe en verden helt uden plast.

Med tiden har man også udviklet flere metoder til genbrug af plastmaterialer. Der er også udviklet en række forskellige plasttyper, som er mere bæredygtige og mindre skadelige for miljøet – herunder PET. Hvis du er interesseret i at vide mere om de forskellige plasttyper, kan du tilgå vores plastikrapport her.

PET står for Polyethylenterephthalat. Det er en mættet polyester-plasttype med rødder tilbage fra 1940. Du kender materialet fra tekstiler, hvor det går under betegnelsen polyester. For at give et bedre overblik over PETs oprindelse og baggrund, har vi opstillet en tidslinje med centrale højdepunkter for plastmaterialets udvikling nedenfor:

Tidslinjen for PET

  • I 1940 blev PET for første gang produceret af kemikere fra den amerikanske virksomhed DuPont. Kemikerne ledte efter et materiale af polymer, der kunne anvendes til produktion af nye tekstfibre.
  • I slutningen af 1950 udviklede forskere en måde at strække et tyndt lag ekstruderet plast og heraf opstod PET film. I dag anvendes PET film bl.a. til emballeringsfilm, som du kender fra emballering af fødevarer.
  • I starten af 1970 udviklede forskere SBM-metoden, også kaldet Stretch Blow Molding. SBM-metoden er den måde, hvorpå plast- og glasflasker produceres. For at blive klogere på processen, kan du afspille nedenstående video.

  • I 1973 blev PET-flasken patenteret og vandt hurtigt indpas på markedet.
  • I 1977 blev de første PET flasker genanvendt.
PET er modstandsdygtigt og tåler slid. Det er et af de mest anvendte emballagematerialer i Europa, sad det har gode egenskaber i sin rene form. Det betyder at man ikke nødvendigvis behøver at tilsætte midler for at forbedre eller bevare materialets egenskaber. PET er gennemsigtigt i modsætning til PE (Polyethylen). PET har gode barriereegenskaber, hvilket betyder at materialet kan holde et produkts aroma og CO2 inde og atmosfærens ilt ude.

Forstå genanvendelsesprocessen for PET flasker

PET er som nævnt et genanvendeligt emballagemateriale. 1 kg genanvendt plastemballage giver op til 2 kg lavere CO2 udledning. Plastemballage kan genanvendes mekanisk 6-7 gange, hvorefter kvaliteten som regel gør sig bedre egnet under kemisk genvinding.

Den kemiske genvinding er endestationen for plastmaterialerne, men indgår samtidig i den cirkulære økonomi, ved at erstattet områder af de fossile brændstoffer. Ved mekanisk genvinding sorteres plastmaterialerne efter plasttype, gradueres, rengøres og omsmeltes. Produktet kan bruges til nye plastprodukter og erstatter “ny” plast.

Ved kemiske genvinding nedbrydes plasten ved at ændre den kemiske struktur i plasten. Plasten konverteres til kortere molekylære bindinger, som gør det muligt for materialet alt blive anvendt under andre forhold. Ligesom ved afbrænding til energiudnyttelse. Bestanddelene erstatter typisk råolie, gas eller anvendes i højovne og erstatter kul. Omkostningerne for denne behandling af et plastmateriale er ofte ret høj. Du kan også læse mere PET-plastik og andre plasttyper på Bæredygtigemballage.dk, hvor du finder videoer, artikler og meget mere.

PET flasker

Kontakt os for at høre mere

Hos Packwise tilbyder vi mange forskellige bæredygtige materialer og emballager. Samtidig bestræber vi os på at levere miljøvenlige løsninger, der passer til dig og dit produkts behov.

Du er velkommen til at kontakte os her for et samarbejde. Ellers kan du finde meget mere inspiration på vores andet site bæredygtigemballage.dk.

Kilder: plast.dk, petresin.org, retsinformation.dk og gop.se

 

 

Kategorier
Bæredygtig emballage Emballage-design emballage-kategorier Emballagedesign Gaveæsker Genbruge Innovativ Emballage Inspiration Kosmetik Kosmetik emballage

9 Danske Kosmetik Emballager Vi Beundrer

9 Danske KosmetikEmballager Vi Beundrer

kosmetik-brands paa hvid baggrund

Hos Packwise elsker vi kreative emballageløsninger og er konstant på udkig efter inspiration til at levere markedets bedste løsninger indenfor kosmetikemballage. 

Emballage er både en forlængelse af et produkt og et unikt touch point for at udtrykke dit brands identitet

Derfor giver det mening at undersøge og lade sig inspirere i de forskellige emballageløsninger der eksisterer. Her har vi valgt at hylde nogle danske kosmetik brands for deres kosmetikemballage, uanset om det omhandler design, funktionalitet eller noget helt tredje

Du kan også læse om dansk hudpleje vi beundrer 

 

1. Miild

Pudder

Miild laver makeup. 

Til forskel fra mange andre makeup producenter, består ingen af Miild’s produkter af hormonforstyrrende stoffer. 

Stifterne Tanja og Tine har begge allergi og derfor giver det god mening at Miild’s står for brugertryghed. Det må de siges at være lykkedes med, efter at forbrugerrådet TÆNK har givet samtlige af Miilds produkter topkarakter, i deres kemi test d. 22. Juni 2020.

 Det er dét brand promise Miild har formået at overføre i brugeroplevelsen, via deres emballage.

“THIS IS PURE”

Er det eneste element den minimalistiske grå kosmetikemballage indeholder udover produktet.

Forbrugeren kan derfor nemt ‘tappe’ ind i universet og påføre produktet med god samvittighed.

Se mere på miild.dk
Kilder:
https://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/danske-maerker-der-faar-topkarakter-i-kemiluppen.

2. Nilens Jord

Solskinspudder

Nilens Jord har eksisteret siden 1982 og blev i 1990 det første danske skønhedsbrand til at droppe perfurme i produkterne. 

Nilens Jord har en lang række skønhedsprodukter men mest, er de kendt for deres klassiske lerkrukke med solskinspudder.

Denne type emballage, stikker meget ud fra resten af branchen og gør Nilens Jord brandet meget genkendeligt. 

Således har Nilens Jord formået at hæve deres brand equity ved at bruge et alternativt emballage materiale i deres produkt.

Se mere på nilensjord.dk
Kilde: https://www.matas.dk/nilens-jord?page=2

3. Zenz

Hennahårfarve

ZENZ er en virksomhed som har taget en beundringsværdig udvikling fra at være Danmarks første grønne frisør, til at udvikle et hav af selvforkælende skønhedsprodukter der hverken belaster mennesker eller miljø.

ZENZ har også formået at overføre deres brand identitet til deres emballage via deres atypiske hårfarve indpakning.

Emballageløsningen lykkedes med at signalere det botaniske budskab. Det er forfriskende at se en kreativ illustration fremfor en over-glamourøs topmodel med diamant skinnende hår.

Emballageløsningen står inde for hvem ZENZ er OG skiller sig ud.

Se mere på zenz.dk
Kilde:
https://www.zenzshop.dk/pages/zenz-organic-products-filosofi, https://www.zenzshop.dk/pages/historien-bag-zenz-organic

4. Zenz (Igen)

Shampoo Pure No 01

ZENZ igen! Ene og alene for at tilbyde deres produkt i en 2500ml emballage. Refill er en suveræn måde at mindske brugen af plastemballage.

Det er en metode de fleste kender fra håndsæber i supermarkedet.

 Vi er vilde med hele tankegangen omkring refill, især fordi det mindsker brugen af ikke-genanvendeligt plastik.

Særligt de dispensere der er i emballage, som oftest IKKE kan genanvendes. 

Det er godt at undgå ikke-genanvendeligt plastik i emballage, da det kan ende som mikroplast i havene og i naturen.

Normalt er plastik faktisk en miljøvenlig løsning, fordi det kan genbruges 100%.

 Det bliver spændende at se hvordan emballagebranchen innovere i fremtiden.

Se evt. mere om bæredygtig emballage hos Packwise her eller læs vores e-bog og plastiktyper her.

5. Australian Bodycare

Hair Loss Pakken

Australian Bodycare har target kampen op mod dårlig hud, siden 1992. 

Deres nøgleingrediens er Tea Tree Oil som også indgår i denne serie.

Australian Bodycare har lavet en serie imod hårtab og den ligner IKKE et eller andet klinisk medicinalsk produkt uden identitet.

I stedet illustreres Australiens flotte natur på emballagen.

Se mere på australian-bodycare.dk
Kilde: https://australian-bodycare.dk/pages/om-os

6. Copenhagen Grooming

Activator og Cleaner

Det her brand er på en mission for at designe produkter der hjælper mænd med at gro flotte skæg!

Deres Activator og Cleaner er omringet af en rigtig flot og shiny airless dispenser, derudover er dispensere i et råt og minimalistisk emballagedesign. 

Se evt. mere om Copenhagen Grooming og fremstillingen af deres gaveæske på vores blog her. 

Se mere på cphgrooming.com
Kilde: https://cphgrooming.com/about

7. Ecooking

Hele Kosmetikserien

Ecooking startede i 2014 og har i dag over 60 produkter.

Særligt har Ecooking et fokus på hudproblemer og vil gøre det nemt for alle, at løse disse.

Ecookings kosmetikemballage har et moderne nordiske emballagedesign. 

Især labelen men det rå font valg står flot frem. 

Fælles for alle deres produkter, uanset produkttype, er at de ligner hinanden. 

Deres visuelle identitet gør at man kan se på produkter alene og alligevel vide at de tilhører samme serie.

Se mere på ecooking.dk
Kilder: https://ecooking.dk/om-os/historien-bag/

8. Beauté Pacifique

Serum Paradoxe

Den danske skønhedsvirksomhed med det franske navn, har siden 1997 udviklet sig, til at blive et international anerkendt brand.

Beauté Pacifique var den første hudcreme til videnskabeligt at dokumentere at de kunne gøre huden yngre, og siden da har de været kendte for deres elegante blå identitet. Særligt deres Serum Paradoxe som mange kan genkende.

Den smukke havblå gradient komplementeres af den shiny dispenser og det eksklusive fontvalg på serumen.

Beauté Pacifique har formået at bruge deres kosmetikemballage som et aktiv touchpoint i positioneringen af deres brand som stadig står stærkt i hele verden. 

Se mere på beaute-pacifique.com

9. Tromborg

Mud

Tromborg er stiftet af en tidligere makeup artist og en biokemiker der forsker i anti-aging.
Det er således en produkt drevet virksomhed der går mindre op Instagram influencers end et videnskabeligt og naturligt godt produkt.

Vi er vilde med det lækre og enkle design fra Tromborg fordi de formår at iscenesætte produktet indeni. 

Det er også en måde at tænke emballageløsninger…

 Her virker det især pga. ‘mudens’ smukke blå farve men også fordi at Marianna Tromborg og Tim Schybergs “Behind the science” koncept ikke handler om alt muligt andet end produktet.

Se mere på tromborg.com

Som emballageleverandør er det altid fedt at se virksomheder der bruger emballagen aktivt som et touchpoint for deres brand identitet.

Disse typer brands er derfor også en af de sjove kundetyper at have fordi vi kan være med til at sparre om hele processen og hvordan man kan tænke emballage strategisk i forhold til sit brand.

Du kan se mere om mulighederne for emballageudvikling her

Ellers kan du læse mere om kosmetikemballage her.