Warning: Increment on type bool has no effect, this will change in the next major version of PHP in /var/www/packwise.dk/staging/wp-content/plugins/elementor/includes/base/controls-stack.php on line 741
juleindpakning Archives - staging.packwise
Kategorier
Alle Gaveæsker Inspiration

Gaveæsker i juletiden

Gaveæsker i juletiden

Matas julekalender

Hvorfor elsker forbrugerne gaveæsker til jul? December er travl for de fleste, og mange forbrugere er derfor på udkig efter nogle løsninger, der gør hele julegaveræset lidt nemmere.

En gaveæske er en pakkeløsning, der er nem at ty til som forbruger, hvis man er på bar bund ift. hvilken gave, man skal give. En sidsteøjebliks-gaveindkøbers bedste ven.

Hvorfor gaveæsker i juletiden?

I den travle juletid er det vigtigt at værne om forbrugeren med smarte løsninger, der gør indkøbene mindre stressende. En gaveæske er en treat til den travle forbruger, der er på jagt efter et komplet sæt af nogle lækre produkter. Gaveæsker til hende eller ham der ønsker alt det gode fra deres yndlings brand i en lækker indpakning. Forbrugeren behøver derfor ikke at tænke så meget. Produkterne er nøje udvalgt på forhånd og pakket pænt i en lækker æske. Ofte har produkterne også en højere værdi end det beløb som æsken koster. Et glimrende eksempel på dette er Rituals gaveæsker, hvor gaveæsken indfanger blikket hos forbrugeren og drager dem til produkterne. Hertil kan det være en fordel at vælge gaveæsker med logo, så forbrugeren nemt og enkelt at identificere netop dit brand.

Med en gaveæske får du altså mere for pengene i en pæn indpakning. Det eneste forbrugeren skal tage stilling til, er hvilken gaveæske de ønsker at give. Her kommer du ind i billedet. Sørg for at skabe en gaveæske, som forbrugerne vil elske. Hos Packwise kan vi hjælpe dig, med at udføre dine gaveæsker ideer og omsætte dem til virkelighed.

Små størrelser

Du kan med fordel udvikle en gaveæske, der indeholder nogle mindre udgaver af produkterne fra dit faste sortiment. Det giver forbrugeren mulighed for at prøve nogle forskellige produkter. På den måde kan forbrugeren spore sig ind på hvilke af dine produkter, som vedkommende ønsker at investere i igen. De små størrelser giver dig rig mulighed for at præsentere en række produkter, som de fleste af dine forbrugere ikke kender til.

En luksuriøs oplevelse

Der findes mange forskellige typer af gaveæsker. Det kan være alt fra gaveæsker til øl, vin, chokolade eller kosmetikprodukter. Antallet af forskellige gaveæsker på markedet, stiller krav til dit produkt. Samtidig er gaveæsker – som navnet antyder – ofte købt som en gave. Mange af de produkter, der sælges i gaveæsker, er ikke en nødvendighed, men derimod en luksus. Din æske bør derfor have et eksklusivt design og indeholde nogle produkter af høj kvalitet. Det er essentielt at modtageren får en følelse af luksus, når vedkommende åbner din gaveæske. Du kan læse om vores samarbejde med Copenhagen Grooming hvor vi hjalp dem med deres unikke indpakning her.

Læs mere om gaveæsker og sekundær indpakning

Skal vi hjælpe dig videre?

Hos Packwise kan vi hjælpe dig med dine gaveæsker og emballage, da vi stor erfaring med at opfylde vores kunders krav, ønsker og behov for netop deres unikke gaveæsker til indpakning.

Ønsker du at vide, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os her i dag.

Glædelig jul fra os i Packwise.

Billederne er fra Magasin.dk og Matas.dk

Kategorier
Alle Gaveæsker Inspiration Kosmetik emballage

Juleindpakning

Juleindpakning

Mangler dit produkt en fin juleindpakning? Vi synes at dit produkt fortjener at blive pakket flot ind – måske i en specialdesignet emballage, der er inspireret af den hyggelige højtid? Hos Packwise kan vi i samarbejde med dig udvikle emballagedesign og skræddersyede emballageløsninger – eventuelt til en julekollektion. Til inspiration har vi fremhævet et eksempel på et brand, der har lavet en julekollektion med specialdesignet emballage. 

Hvorfor er juleindpakning en god ide? 

Julen er en forbrugsfest i Danmark, og der bliver handlet for mange milliarder i december måned. Vi synes at forbrugerne fortjener høj kvalitet, når de køber kosmetiske produkter til gaver. Det gælder både selve produktet og emballagen. Hos Packwise sørger vi altid for at udvikle en emballage, der matcher lige netop dit behov. Vi kan hjælpe dig med konkurrencedygtig pris, et eksklusivt design og en beholder af høj kvalitet. Julen er en oplagt tid til at skabe et design, der kun findes i begrænset antal, da forbruget i forvejen er højere end normalt. At produkterne kommer i et begrænset antal giver forbrugeren en følelse af, at man skal handle hurtigt, hvis man har interesse i produktet. 

Julekollektioner 

Flere brands i branchen for kosmetik og personlig pleje laver julekalendre i tiden op til december måned. Som eksempler kan man nævne Clinique, Makeup Revolution og Clarins. Andre brands laver et begrænset antal produkter i en specialdesignet emballage med juletema. Sådanne julekollektioner findes eksempelvis hos kosmetikbrandet M.A.C. Cosmetics, der har forskellige kollektioner året rundt. Kollektionerne består af deres standard beholdere, der altid er at finde i deres sortiment, samt nogle nye beholdere. Kollektionen har et overordnet et tema, der præger designet på de enkelte produkter. Der er altså et overordnet samspil, der får produkterne til at høre sammen. Da der er begrænset antal og produkterne kommer i et eksklusivt design, sælges produkterne ofte inden december er omme. 

Hvis du er interesseret i at høre mere om hvad vi kan gøre for dig i forbindelse med din juleindpakning, så kontakt os her.

Billederne er fra matas.dk og womanmagazine.co.uk.  

Kategorier
Inspiration Kosmetik emballage

Julegaveideer – pakket i eksklusiv emballage

Julegaveideer - pakket i eksklusiv emballage

Hos Packwise designer, udvikler og producerer vi flere forskellige typer af emballage. Vi kender derfor til vigtigheden af god kvalitet og et flot emballagedesign. Denne december vil vi gerne hylde nogle af de brands, som vi mener har udviklet en fantastisk emballage. Vi har derfor samlet fem julegaveideer fra danske brands, hvor alle produkterne er pakket i en eksklusiv emballage.

1) Meraki

To eksklusive sæber fra Meraki

Meraki udvikler livsstilsprodukter, der er designet og produceret i Danmark. Brandet er et æstetisk univers, der emmer af velvære og kvalitet. Dette afspejles i produkternes emballage, der har et simpelt og eksklusivt design. Produkterne passer godt ind i de fleste hjem, da beholderne er designet i jordfarver, der går til det meste. Produkterne fra Meraki bliver hurtigt en del af boligindretningen, da designet er visuelt tiltalende og signalerer kvalitet.

Vi anbefaler Nothern Dawn håndsæben til hende/ham, der går op i livsstilsprodukter. Emballagedesignet er stilrent og vil helt sikkert shine ethvert badeværelse eller køkken op.

2) Copenhagen Grooming

Copenhagen Grooming udvikler innovative produkter til hud- og skægpleje til mænd, der drømmer om et velplejet og fyldigt skæg. Udover et fantastisk produktindhold, har Copenhagen Grooming også den fedeste primære og sekundære emballage. Mange af produkterne kommer i den eksklusive airless dispenser, der reducerer produktspild og forhindrer produktindholdet i at blive kontamineret.

Produkterne kommer i en stilren kit-æske, hvis format og udstansning er designet og udviklet til optimal fiksering af de enkelte produkter. Den matte kachering på den kraftige karton giver æsken den ønskede taktilitet, der understøtter produktseriens kvalitet.

Vi anbefaler The Beard Growth Kit til personen, der ønsker et fyldigere skæg og som sætter pris på kvalitet og æstetik.

3) Rudolph Care

Rudolph Care udvikler økologiske og luksuriøse skønhedsprodukter, der har omtanke for miljøet og forbrugernes sundhed. Selve produktindholdet lyder altså tiltalende nok i sig selv, men produkterne er også pakket i den smukkeste primære emballage. Det skaber en fantastisk helhedsoplevelse, hvor der er harmoni mellem produktindhold og emballagedesign. Du får omgående lyst til at stille produkterne frem på dit badeværelse og lade dem blive en del af din indretning.

Vi anbefaler Acai Facial Scrub Mask, der blødgør, renser og giver glød. Produktet kommer i en fin lyselilla tube med et enkelt og lækkert design. Skønhedsproduktet er den perfekte gave til hende/ham, der har æstetisk sans og som elsker at investere i god hudpleje.

4) Tromborg

Tromborg blev grundlagt i 2003 og har siden start haft fokus på lækre, naturlige og økologiske produkter. Den høje kvalitet af produktindholdet afspejles i den minimalistiske og eksklusive emballage. Produktemballagen til Tromborgs produkter er enormt luksuriøs og passer perfekt ind i en minimalistisk stil.

Vi anbefaler Multi Vitamin Facial Mask som gave til folk i alle aldre. Den er perfekt, hvis man ønsker næring og energi til huden og sætter pris på luksuriøs hudpleje. Krukken, som produktindholdet kommer i, er eksklusiv og har et minimalistisk design. Masken har altså både et lækkert indhold og en æstetisk emballage.

5) Lakrids by Bülow

Mangler du en gave til personen, der har alt? Så har vi et godt bud på, hvad vedkommende vil blive glad for. Er man til chokolade og lakrids bliver man højst sandsynligt vild med Johan Bülows søde sager, der kommer i mange forskellige varianter. Lakridserne er pakket i de fineste beholdere, der har et lækkert og stilrent design. Emballagen ser eksklusiv ud og lakridserne smager fantastisk.

Vi anbefaler Black Box Regular Classic & Gold til hende/ham, der har alt. Produkterne er pakket i en eksklusiv æske, der har et lige så stilrent design som den primære emballage.

Vi håber at vi kunne inspirere dig med vores julegaveideer. Hvis du er interesseret i at høre om, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os i dag. For mere inspiration er du velkommen til at følge vores Instagram profil.

Billederne er fra Rudolf Care og Lakrids by Johan Bülow.