Warning: Increment on type bool has no effect, this will change in the next major version of PHP in /var/www/packwise.dk/staging/wp-content/plugins/elementor/includes/base/controls-stack.php on line 741
hudpleje emballage Archives - staging.packwise
Kategorier
Alle Inspiration Kosmetik emballage

Døjer du med tør hud?

Døjer du med tør hud?

Hos Packwise designer, udvikler og producerer vi kosmetik emballage. I dette indlæg belyser vi hvorfor man får tør hud, hvad en Body Butter er, og hvilke PackWise produkter vi anbefaler, hvis du vil vide mere de emballageløsninger vi har.

Cream jars white set pw-738200

Hvorfor har jeg tør hud?

Der kan være flere årsager til at man får tør hud. Tør hud skyldes, at der mangler vand i det øverste lag af huden. Med alderen, bliver antallet af talgkirtler i huden mindre, og evnen til at holde på fugten i huden falder.

Klimaet kan have en stor effekt på ens hud. Tørt indeklima samt frost og vind kan også udtørre vores hud. Det er derfor supervigtigt at vi nærer vores hud, både indefra og udefra.

Er du i tvivl om hvad du skal bruge til din hud?

Der er mange forskellige produkter på markedet du kan benytte dig af for bekæmpe din tørre hud, men en Body Butter kan hjælpe dig godt på vej mod blødere og mere fugtig hud. 

Hvad er en Body Butter? Det er en kraftig creme der trænger dybt ind i huden og er meget fugtgivende. Body Butter’s passer godt til os der bor her i det kolde nord, da vores hud udtørres især pga. de kolde vinter måneder vi har.

Ingredienser man skal lede efter i en Body Butter er sådan noget som shea butter, cocoa butter, vitamin E, oiler som kokosnød og avokado. Disse ingredienser hjælper på at blødgøre huden og beskytter hudens fugtbarriere i længere tid.

Anbefalede Body Butters

Vil du gerne vide hvilke slags varianter der er populære lige nu? Vi har udvalgt tre Body Butter’s som kan hjælpe på din tørre hud her- fra billigste til dyreste.

Urtekram Dare to Dream Soft Wild Rose Body Butter - 150 ML

Urtekram’s ” Dare to Dream Soft Wild Rose Body Butter” har en mild duft af vilde roser, og har nærende ingredienser som shea butter, macadamia nøde oile og cocoa butter. Din hud vil føles blød, hydreret og smidig med denne creme.

The Body Shop Avocado Body Butter - 200 ML

The Body Shop er meget berygtet for deres Body Butter’s. En personlig favorit er deres Avokado Body Butter som indeholder 96% naturlige ingredienser. Den her creme efterlader din hud blødere, glattere og hydreret i op til 96 timer.  

ECooking Body Butter 03 - 250 ML

ECooking har lavet en ”fed” vegansk creme som ikke fedter! Whaaat? Cremen indeholder niacinamid, som øger huden elasticitet og gør huden mere fast. Der er også økologisk Shea Butter, mandel oile og kakaosmør i cremen som plejer huden og gør huden blødere.

Se PackWise's valgmuligheder

Herunder kan man se de produktemballage løsninger vi har her på PackWise. Perfekte til produkter som Body butters, Body scrubs mm.

Bamboo-Set-PW-950050

Vores bambus krukker er udviklet i naturlig bambus og er det perfekte valg til dig der går op i det subtropiske look. De er stærke og robuste, og kan holde i mange år fremover.

Vores lækre krukker ovenover kommer i forskellige størrelser, fra 5ml til 450 ml. De er perfekte til øjencreme, ansigts creme eller kropscreme. Du har muligheden for selv at designe krukken, så den matcher jeres behov. 

De rosa farvet krukker til ansigt- og krops cremer er det perfekte valg til at bringe et touch af naturlig elegance til jeres produkt. Man har fri mulighed for at vælge lige præcis den farve man gerne vil have. De kommer i størrelser fra 3ml til 200ml.

Kategorier
Bæredygtig emballage Inspiration Kosmetik emballage

6/9 | Emballagens ABC | Produkter

Design og udviklingsfasen – produkter

Inden for emballage skelner man typisk mellem primær emballage, sekundær emballage og tertiær emballage. I dette indlæg præsenterer vi dig for en bred vifte af primære emballagetyper.

Vi guider dig i dit emballagevalg ved at belyse, hvad du bør tage højde for, når du vælger en emballagetype til dit produkt.

Du præsenteres blandt andet for forskellige pumpesystemer; nemlig lotion pumpen og cremepumpen, og bliver klogere på deres funktioner.

Vi fremhæver også airless emballage, som – vi hos Packwise – mener er fremtidens dispenser. 

Derudover belyser vi de funktionelle fordele ved trigger sprayers, mini trigger og finger sprayers. Du kan også læse om fordelene ved kapsler, og vi informerer om to velkendte emballagetyper, kosmetikkrukken (også kendt som plastbøtter) og kosmetiktuben. Til sidst har du mulighed for at blive klogere på forskellige typer af forsegling. 

Formålet med dette indlæg er at formidle den nødvendige information, du har brug for, for at kunne foretage det rette emballagevalg til dit kosmetiske produkt. Vi står selvfølgelig klar til guide dig videre i processen. Så hvis du ønsker at få et overblik over de forskellige emballagetyper, og du gerne vil blive klogere på valget af emballage til dit produkt, så læs med her.

EMBALLAGETYPER TIL KOSMETIKPRODUKTER  

For at kunne vælge den helt korrekte emballagetype til dit kosmetikprodukt er der flere forskellige faktorer, der bør tages højde for og vurderes. Først og fremmest er viskositeten altafgørende for, om emballagen vil fungere optimalt til et vilkårligt produktindhold.

Viskositeten er en betegnelse for, hvor modstandsdygtig en væske er ved strømning. Man taler altså om tykkelsen på en væske, når der er tale om viskositet. Høj viskositet betegner en tyktflydende væske, hvorimod lav viskositet betegner en tyndtflydende væske. 

Når viskositeten er identificeret, er det også vigtigt at vurdere, på hvor store overflader et produktindhold skal påføres. Det har nemlig også betydning for, hvilken emballagetype der vil fungere bedst til produktindholdet. 

I de følgende punkter vil vi introducere dig for forskellige emballagetyper – hvad fungerer bedst til en given overflade med en given viskositet – så du er klar til at træffe de beslutninger, der både passer til identitet, produkt og produktindhold. 

Lotionpumper til tykflydende væsker

Lotionpumpen (med dertilhørende flaske) er et åbent pumpesystem. Lotion pumpen kan skrues af og på emballagen og fungerer ved tryk på pumpehoved. Ved luftundertryk i beholderen pumpes produktindholdet gennem et stigrør og doserer den ønskede mængde. Pumpen egner sig bedst til væsker af middel til høj viskositet. Lotion pumpen anvendes dog også i vidt omfang til desinfektionsvæske (håndsprit). 

Ved lav-viskose produkter, som fx håndsprit, vil outputtet oftest være sværere at kontrollere, og indholdet vil i højere grad doseres ved et ”splash” i stedet for et mere kontrolleret output, som kendes fra håndsæbe. 

Lotion pumper produceres med forskellig pumpehus-størrelse, der bestemmer doseringsmængden af det pågældende indhold. 

Tromborg lotionpumpe på badeværelset

Lotionpumpens opbygning (åbent pumpesystem) forhindrer total tæthed, og produktindholdet vil derfor udsættes for iltning og kan/vil reducere produktets levetid. Lotion pumpen er i fast sortiment hos virksomheder, der producerer produkter til personlig pleje, og denne type emballage anvendes ofte til alt fra håndsæbe, body- og hårshampoo samt hånd- og kropscremer. 

Lotionpumpen kan leveres i flere flaskegevind-størrelser og med forskelligt pumpehoved og omløber. Den kan leveres med og uden metalfjeder (materialesammensætning), i alle pantonefarver og med et doseringsoutput, der passer til de fleste formål. 

Se vores lotionpumper her

Cremepumpe til nøjagtig dosering 

Cremepumpen (med dertilhørende flaske) er også et åbent pumpesystem og adskiller sig fra lotionpumpen ved typisk at være tiltænkt mindre flaskestørrelser, hvor mindre output er ønsket. Denne type emballage fungerer også med tryk på pumpehovedet (undertryk i emballagen), hvorved produktindhold ledes op gennem stigrør og dispenseres. 

Som nævnt har creme pumpen som oftest et mindre output end lotionpumpen. Den fungerer derfor bedst til produkter med behov for en mindre og nøjagtig dosering. Produkter med middel viskositet vil typisk være bedst egnet til denne type emballage. 

Cremepumper ses ofte på produkter som fx øjen- og ansigtscremer, da det er områder, der kræver en mere omhyggelig påføring. Omløberen på cremepumpen ses ofte med metallic finish og også hyppigt med logoprægning – det er med til at give emballagen et eksklusivt look og en taktil oplevelse, som typisk ses hos high-end produkter. 

Se vores creme pumper her.

Airless emballage – fremtidens dispenser

Airless flasker

Airless emballagen – den lufttætte emballage – er udviklet på baggrund af en relativt ny teknologi (lukket pumpesystem), hvor pumpe og flaske ikke købes og kombineres adskilt, men udgør én samlet løsning.

Modsat de fleste andre emballager, er det ikke stigrøret, der fører produktindholdet op til dispensering, men derimod et lukket system med en bevægelig disc. Discen er integreret inde i selve beholderen og bevæger sig ved doseringstryk fra bunden af emballagen op mod toppen ved hjælp af vakuum. Ved hvert tryk suger emballagen en smule luft ind i bunden, og der skabes derved vakuum over discen, hvor produktindholdet befinder sig. 

Konstruktionen gør det muligt, at indholdet ikke kommer i kontakt med ilt, men derimod er isoleret. Det er helt afgørende for produkter med aktive virkestoffer, idet iltningen reducerer virkestoffernes levetid i et kosmetisk produkt. 

Airless dispenseren består af en pumpe med låg og flaske, der leveres separeret, men når delene samles, vil de på grund af konstruktionen allerede ved første pump forsegles, og der skabes vakuum luftindtaget – helt naturligt.

Airless pumpen anses ofte som det eksklusive emballagevalg og anvendes oftest til high-end produkter og brands. Typisk vil enhedsprisen på denne kosmetikemballage være højere end på de før omtalte emballageløsninger. 

Fordelene ved Airless emballage til kosmetikprodukter

Til trods for den typisk højere enhedspris er der en række fordele ved netop denne type emballage, som vi hos Packwise mener, er og vil være attraktive både for virksomheder, men også slutbrugeren:

  • Nem at påfylde og meget begrænset risiko for lækage
  • Beskytter produktindholdet mod bakterier
  • Produktindholdet iltes ikke
  • Muliggør reduceret brug af konserveringsmidler
  • Øger produktets holdbarhed
  • Hjælper forbrugeren med korrekt dosering
  • Eksklusivt look & feel samt doseringsoplevelse
  • Dosering kan se fra alle vinkler – ofte selv med emballagen vendt på hovedet!

Se vores airless emballage her.

Trigger sprayer til rengøringsmidler

En trigger sprayer (med dertilhørende flaske) er også et åbent pumpesystem. Den har aftageligt skruelåg, som fungerer med stigrør der dispenserer produktindholdet i sprayform. Man kan drage parallel til udtrykket ”Pull the trigger”, når der tales om trigger sprayer emballagen. 

Dispenseringen sker nemlig ved et let tryk med fingeren på aftrækkeren, altså trigger-delen, så produktindholdet ”affyres” ved dosering. 

Denne emballagetype er ideel til forstøvning af et produkt på en bred flade med et større output. Emballages anvendes især til rengøringsmidler som glasrens eller fælgrens, fordi der er behov for, at produktet påføres som en bred vifte på et større område.

Trigger sprayer findes i mange forskellige designmæssige udformninger, med og uden børnesikring, og kan typisk leveres i alle pantonefarver.

Se vores trigger sprayers her.

Mini trigger sprayer

Mini trigger sprayeren (med dertilhørende flaske) kan man med rette kaldes trigger sprayerens lillesøster. Den fungerer nemlig på samme måde, med ”Pull the trigger”-mekanismen som omdrejningspunktet for doseringen.

Mini-sprayers

Emballagen er derimod udstyret med en lidt mindre krop, et andet design-look og et mindre output end ovenstående. Det gør funktionen ideel til samtlige frisør- og styling produkter. Også mini triggeren kan leveres i flere størrelser, farver samt med og uden aftrækker-sikring. 

Se vores mini trigger sprayer.

Finger sprayer (mist sprayer)

Fingersprayeren anvendes også med en flaske og har samme funktion, som både trigger sprayer og mini trigger sprayer, dog er både emballagen og outputtet markant mindre end de to andre emballagetyper.

Mini sprayer

En finger sprayer, også kaldet mist sprayer, adskiller sig også i udseendet fra både trigger og mini trigger sprayeren, idet pumpehovedet har en helt anden udformning og fungerer ved nedadgående tryk på et fingerformet sprayhoved på toppen af emballagen. 

Outputtet doseres stadig som forstøvning – bare på en mindre flade. Det gør emballagen særdeles velegnet til kosmetikprodukter som setting sprays og mists til ansigtet, fordi den forstøver produktindholdet i et begrænset omfang, der er passende ansigt-størrelse.

Fingersprayeren fås med forskellige spraybillede, med og uden over-cap og kan leveres med metallic finish og pantone-indfarvet. 

Alle tre typer sprayer (trigger sprayer, mini trigger sprayer og finger sprayer) egner sig i øvrigt bedst til lavviskose produkter, altså produktindhold der er tyndtflydende, fordi doseringsteknikken i emballagen forstøver i fine ”skyer”.

Dette gør også emballagerne velegnede til desinficerende produkter og rengøringsprodukter med en vandig konsistens, da de oftest skal doseres i  kontrolleret, men på større overflader. 

Se vores finger sprayers (mist sprayers) her.

Kapsel emballage

Kapsler findes i mange afskygninger og findes i stort set alle materialer og størrelser til både små og store flasker (beholdere). Både som skruekapsel, flip top kapsel, disc top kapsel og specialkapsler, der er udviklet til fx hårfarvningsprodukter og hovedbundsbehandling.

Kapslen er typisk den billigste emballage-variant. 

Kapsler til kosmetik

En anden fordel ved kapslen er, at den ofte er produceret i såkaldt monomateriale. Det vil sige, at den kun består af ét materiale, hvilket gør den til en favorit i den grønne økonomi, når det gælder affaldssortering.

Kapslen gør det muligt at dosere op til meget store mængder ad gangen, idet der typisk ikke er nogen output-begrænsning. Det gør omvendt produktet vanskeligt at arbejde med, hvis der er behov for et kontrolleret, ensartet eller mindre mængde output – i modsætning til de øvrige emballagetyper med en prædefineret dosering. Kapslerne er velegnede til produkter med både lav, middel og høj viskositet. 

Flip top kapslen og disc top kapslen med dertilhørende beholder/flaske, anvendes til alt fra ansigtscreme, hånd- og kropscreme, samt håndsprit med gelagtig-konsistens, især i håndtaske-størrelse. 

Se vores kapsler her.

Kosmetikkrukke

Kosmetikkrukken – eller creme krukken – er en velkendt emballage med et bredt anvendelsesområde til alt fra body scrubs til krops- og ansigtsprodukter. 

Kosmetikkrukken produceres i flere materialer, men ses ofte både i plast, glas og metal. Man skelner ofte mellem single wall og double wall krukker, hvor sidstnævnte typisk ses anvendt til premium brands. 

Krukke til kosmetik

Bund og top – altså krukke og låg – kan produceres i to forskellige materialer (og farver), så det skaber et dynamisk design.

Idet bunden og toppen let kan skilles ad, er kometikkrukken, trods de forskellige materialer, stadig nem at affaldssortere. Typisk produceres kosmetikkrukker i  “product family”, dvs. ens design i et bredt størrelsesspænd, der muliggør emballage til både den lille ansigtscreme og den store bodyscrub fra samme serie.

Produktindholdet i en krukke doseres som regel med klør fem, hvor produktindholdet udsættes for menneskelige bakterier, der reducerer virkningen af produktets aktive stoffer. 

Kosmetikkrukkerne findes i øvrigt også som airless emballage. Teknikken er præcis den samme som førnævnte airless dispenser; emballagen er blot i krukkeform. 

Se vores kosmetikkrukker her.

Kosmetiktube til cremer

Sidst men ikke mindst er der også kosmetiktuben, som nærmest kan betragtes som en beholder med genluk.

Kosmetiktuben doserer også produktets indhold ved tryk på tuben, medmindre der er tale om airless tuben, hvor tuben er udstyret med en pumpefunktion og fungerer som airless flasken. 

kosmetiktuber i pink og hvid

Tuber til kosmetik kan også produceres med forskellige doseringsoutput og gevindstørrelser, samt produceres og leveres i alle pantone-farver.

Tuber anvendes som regel til høj-viskose væsker, idet væsker med for lav viskositet – pga. tyngdekraften og det faktum, at tuben oftest står ”på hovedet” – og produktet så vil strømme ud af emballagen. 

Se vores kosmetiktuber her

FORSEGLING og ubrudt emballage

Forsegling anvendes til flere forskellige emballagetyper og er en måde, hvorpå producent, detailhandel og forbruger kan få sikkerhed for, at produktet er uåbnet og ikke taget i brug.

Det skaber en sikkerhed for forbrugeren at vide, at forseglingen er intakt, og produktet derfor er ubrugt, når det tages ned fra butikkens varehylde og finder vej til forbrugerens varekurv. 

Forseglinger ses fx som safety seals/labels (en form for banderolle), der brydes, når du skruer låget af en flaske. En anden udbredt form for forsegling er emballagefoliering, hvor en tynd, ofte transparent plastfilm skal perforeres, inden produktet kan ibrugtages. 

BÆREDYGTIGHED 

Hvis man overvejer bæredygtige produkttyper, er det vigtigt, at man her ved og forstår, at der i de forskellige emballagetyper er dele, der hver især kræver forskellige procedure, eller er lavet af forskellige materialetyper.

Her er det derfor vigtigt, at man til hver del og element tænker over de forskellige processer, så ens produkt kan blive så bæredygtigt som muligt. 

Vi håber, at du med dette indlæg er blevet meget klogere på, hvilken emballage og dispenser-løsning, du skal vælge til dit produkt.

Mulighederne er mange, og i forhold til at udvikle lige netop den helt unikke emballageløsning, kan du læse meget mere her om farvers betydning for emballagedesign, teksttypografiens betydning, om de forskellige materialemuligheder og om end-of-life overvejelser.

Rigtig god fornøjelsen med læsningen!

Kategorier
Bæredygtig emballage Inspiration Kosmetik emballage

Bæredygtig emballage til kosmetik og hudpleje

Bæredygtig emballage til kosmetik og hudpleje

Creme pumpes ud på hænder

Skal du bruge en bæredygtig emballage til kosmetik og hudpleje? Så lad os hjælpe dig. Hos Packwise går vi op i at udvikle bæredygtige emballageløsninger – det kan du læse meget mere om på vores side om bæredygtig emballage.

I dette indlæg belyser vi specifikt bæredygtig emballage til hudpleje. Vi vil fremhæve hudplejebrandet NØIE, der har pakket deres produkter i en miljøvenlig emballage.

                   NØIE

Hånd holder creme i bæredygtig emballage fra NØIE

NØIE laver hudpleje, der er specielt tilpasset kundernes hud. Hudplejeprodukterne er baseret på individuelle hudprofiler, og NØIE ønsker dermed at genopfinde den måde, hvorpå hudpleje bliver designet og produceret i dag.

NØIE arbejder på at blive en mere bæredygtig virksomhed. Indtil videre har virksomheden bl.a. valgt at pakke deres produkter i genanvendelig emballage. Der er ingen metaldele i emballagen, der består af nogle simple materialer som PP og PE, som begge er genanvendelige. NØIE opfordrer forbrugerne til at bortskaffe virksomhedens emballage på den rigtige måde, så de kan sikre sig, at emballagen faktisk bliver genanvendt.

Ydermere er alle papir- og papmaterialer, som NØIE anvender, også genanvendelige og FSC-certificeret.

NØIE har derudover også skåret ned på materialeforbruget ved at fjerne indlæg og foldere i den sekundære emballage. I stedet finder forbrugerne en QR-kode på den sekundære emballage, som de kan scanne for at finde de fornødne informationer. 

NØIE anvender genbrugsmaterialer på tværs alle deres emballageartikler. De arbejder fortsat hårdt på at øge mængden af genbrugsmaterialer. 

Du kan læse mere om hvordan NØIE arbejder med bæredygtighed på deres side.

Creme fra NØIE holdes i en hånd

Er du blevet inspireret af NØIEs bæredygtige emballageløsninger? Og kunne du selv tænke dig at tage skridtet mod en mere bæredygtig fremtid for din virksomhed? Så kontakt os her i dag – vi står klar til at hjælpe og guide dig ift. hvilken emballage, der er det mest bæredygtige valg for din virksomhed og dine produkter. For mere inspiration er du velkommen til at følge os på Instagram.

Creme fra NØIE dispenseres ud i hånd

Kategorier
Alle Bæredygtig emballage Inspiration Kosmetik emballage

Dansk hudpleje emballage vi beundrer

Dansk hudpleje emballage vi beundrer

Dansk hudpleje emballage vi beundrer
Vi har samlet otte danske kosmetikmærker, der har en hudpleje emballage, som vi beundrer her hos Packwise. I dette indlæg kan du læse om, hvorfor vi finder deres emballage inspirerende. 
 

Vølve

Vølve hudpleje emballage

Vølve er håndlavet, økologisk hudpleje, der er produceret uden brug af kemikalier. Vølve tilbyder produkter i høj kvalitet, bl.a. lækre olier, salver og sæber. Produkternes eksklusivitet afspejles i det minimalistiske og smukke emballagedesign. Vølves beholdere er i brune nuancer og prydes af labels i afdæmpede farver, hvilket skaber konnotationer til økologi og naturlige ingredienser. Hudplejeprodukterne fra Vølve bliver bestemt kun mere tiltalende af det lækre emballagedesign. Vi er vilde med det!

SARDKopenhagen

SARDkopenhagen
SARDKopenhagens produkter er pakket i den fineste emballage. Kosmetikmærket tilbyder højkvalitets hudplejeprodukter, hvilket tydeligt afspejles i emballagedesignet. Det minimalistiske udtryk og de fine lyse nuancer kan nemt forvandle dit badeværelse til et hjemmespa. Hudpleje emballagen fra SARDKopenhagen vil pynte i et hvert hjem – og så er deres produktindhold også af meget høj kvalitet.

Pudderdåserne

Pudderdåserne
Pudderdåserne er en skønhedsblog, der har lavet en hudplejeserie. Der er et gennemgående lyserødt tema i produkternes emballagedesign, hvilket skaber en fin rød tråd i deres produktserie. Designet er visuelt tiltalende og passer meget fint ind i skønhedsbranchens æstetiske univers. Vi er vilde med Pudderdåsernes valg af emballagedesign – og så matcher deres produktindhold tilmed den høje kvalitet, som emballagen signalerer!

Smuuk Skin

Smuuk Skin kosttilskud

Ifølge Smuuk Skin er det væsentligt at indtage de rette vitaminer, mineraler og næringsstoffer for at kunne stråle udadtil. Derfor består en stor del af skønhedsbrandets produkter også af kosttilskud. Kosttilskudene fra Smuuk Skin ligner dog ikke de kosttilskud, som vi eksempelvis kender fra apoteket. Smuuk Skins emballage er nemlig designet i flotte nuancer, der matcher farverne på selve kosttilskuddet. Derudover har beholderne guldfarvede låg og detaljer, hvilket skaber et eksklusivt udtryk. Smuuk Skin har helt bestemt et af de flotteste emballagedesigns, vi har set til kosttilskud! 

Danish Skin Care

Danish Skincare emballage
Danish Skin Care er et dansk hudpleje brand, der har et simpelt og lækkert design. Mange af brandets emballager er indfarvet i hvid med sort font og en enkelt klar farve, som rød, blå eller gul. Det skaber et opsigtsvækkende design, der samtidig har et cool og stilrent udtryk. Danish Skin Cares emballage matcher brandets filosofi om ærlig, effektiv og enkel hudbehandling perfekt. Vi elsker emballagedesignet – og produktindholdet.

Mellisa

Mellisa hudpleje

Mellisa er et økologisk hudplejebrand, hvis produktsortiment spænder over alt fra ansigtspleje til solprodukter. Emballagen er primært hvid med få detaljer i form af font og enkelte farver, hvilket skaber et meget stilrent og enkelt udtryk. Emballagen matcher dermed det rene og økologiske produktindhold på en meget fin måde. Mellisas hudpleje emballage er enormt tiltalende, og det ville derfor næsten være synd at gemme produkterne væk i toiletskabet. Vi foreslår derfor at Mellisas produkter får en fast plads fremme på badeværelseshylden – det gør produkterne i hvert fald hjemme hos os.

MIILD

Miild
MIILD sælger allergivenlige, bæredygtige og økologisk certificerede skønhedsprodukter. Brandet har både makeup og hudpleje, og alle produkterne kommer i de lækreste emballager. MIILDs emballage er designet i naturlige, fine farver, der skaber samhørighed mellem udtryk og produktindhold. Emballagen føles eksklusiv og udstråler høj kvalitet, og vi er helt vilde med det smukke design.

RAZspa

RazSpa
Hos RAZspa arbejdes der med, hvordan man kan anvende naturens helbredende og skønhedsfremmende egenskaber i fremstillingen af skønhedsprodukter. Brandet har mange lækre produkter til flere forskellige hudtyper. Fælles for alle produkterne er deres emballagedesign, der har et farmaceutisk udtryk. Det skaber en tillid til produkternes virkning og signalerer at de er effektive og af høj kvalitet. Emballagen passer derfor perfekt til filosofien bag produkterne og produktindholdet.
 
Er du interesseret i kosmetikemballage? Så læs med i vores indlæg om 9 danske kosmetikemballager vi beundrer.
 

Informationer og billeder er fra Vølve, SARDKopenhagen, Pudderdåserne, Smuuk Skin, Danish Skincare, Mellisa, MIILD og RAZspa.

Kategorier
Alle Inspiration Kosmetik emballage

Hudpleje emballage

Hudpleje emballage

Der er skarp konkurrence på markedet for hudpleje. Det handler derfor om at positionere sit brand godt i forbrugerens bevidsthed. Emballagedesignet er nødt til at være æstetisk og tiltalende – og det kan vi hos Packwise hjælpe dig med at udvikle.

Hudpleje og forbrugerne

Der er sket en udvikling i betydningen af hudpleje for forbrugerne. Tidligere var produkterne en nødvendighed, som blev anvendt til det oprindelige formål: at pleje huden. Nu er produkterne også blevet en form for forlængelse af mange forbrugeres identitet. Produktudvalget er vokset markant som konsekvens af det stigende antal skønhedsbrands.

Der er kommet mere opmærksomhed på allergi, kemi og ingredienser, hvilket også har stor betydning for markedet, der nu mere eller mindre er opdelt i kemisk- og naturligt fremstillede produkter.

Med det bredere udvalg og et stigende fokus på sundhed og naturlighed, er forbrugerne også blevet mere kvalitetsbevidste.

Æstetisk hudplejeemballage

Hudpleje er en vigtig del af mange forbrugeres hverdag. Der er stort fokus på sund hud, og mange ønsker at holde huden frisk og glødende så længe som muligt. Denne tanke er universel, og netop derfor er der et kæmpe globalt marked for hudpleje produkter.

De seneste år er det piblet frem med nye danske skønhedsbrands, og mange af dem har inkorporeret et grønt fokus i deres brand og produkter. Et eksempel er Tromborg, der blev grundlagt i 2003, og som har stort fokus på økologi og naturlighed. Brandet og produkterne har stor succes herhjemme, men roses også af udenlandske medier.

Produkterne fra Tromborg har et lækkert, minimalistisk og stilrent design i neutrale farver. Designet går godt hånd i hånd med de naturligt fremstillede produkter.

Billedet er fra Illums bolighus 

Emballage til skønhedsbranchen

Skønhedsbranchen er meget visuel med fokus på æstetik og kvalitet. Af selv samme årsag elsker vi hos Packwise at udvikle og designe emballage til skønhedsbrands. Vi forstår vigtigheden af at skabe sammenhæng mellem brandets DNA, produktindholdet og emballagen. Hos Packwise er vi eksperter i at udvikle og designe skræddersyede emballageløsninger – og vi har meget erfaring med netop skønhedsbranchen.

Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig, så kontakt os her.

Du kan også kigge i vores produktkatalog og finde produkter som trigger sprayer, lotion pumps og cream pumps.

For mere inspiration, er du velkommen til at følge vores Instagram profil her.