Design og udvikling af emballage – typografi

I forlængelse af det tidligere indlæg om farvevalg og -sammensætning vil vi denne gang fokusere på typografi. Vi gennemgår den betydning typografien har og de krav, der stilles til mærkning af primær emballage og belyser udvalgte typografier, du med fordel kan anvende i dit design.

Tænk over typografi på dit produkts label 

Typografi er en verden for sig og et område, der er i rivende udvikling. Der kommer flere fonte hvert år, gg med de over 500.000 allerede eksisterende skrifttyper kan det være enormt vanskeligt at vælge en passende, og det er der en grund til.  For typografien er en ligeså stor faktor, som de andre dele i den visuelle designproces. Typografien kan på samme måde som farver, være med til at skabe blikfang og relation til forbrugeren.  Ligesom med så mange andre ting, kan typografien med sit udtryk kommunikere forskellige betydninger, og én ting kan vi i hvert fald slå fast: Typografi skal altid indgå i en kosmetikemballage, uanset hvilken stil eller genrer du bevæger dig  Der er nemlig en række vitale parametre, som skal indgå i et emballagedesign. Det er både nødvendigt at oplyse om ingrediensliste, oprindelsesland etc., men også at vejlede forbrugeren om korrekt produktanvendelse. 

Krav til mærkning af emballage

Her er kravene til mærkning af emballage: 1. FIRMANAVN OG ADRESSE Den ansvarlige person skal fremgå på etiketten eller emballagen. Det må gerne være forkortet, men det skal være informativt nok til, at man kan sende et brev til den forkortede adresse. En webadresse er ikke gældende. Hvis produktet desuden er importeret fra et ikke-EU-land, skal oprindelseslandet fremgå. 2. DET NOMINELLE INDHOLD I VÆGT OG VOLUMEN Skal fremgå tydeligt. Produkter, der indeholder mindre end 5 gram eller 5 milliliter, er undtaget. Sælges produktet som fler-styks, fx som vådservietter, er det godtaget at skrive antal i stedet for vægt og volumen.  3. MINDSTEHOLDBARHEDSDATO Betyder den dato, hvortil produktet ved hensigtsmæssig opbevaring bevarer sin virkning og er sikkert at anvende. Det kan fremgå som tekst, men også i form af : Hvis en særlig opbevaring er nødvendig, skal dette angives (mørkt, køligt etc.). Mindsteholdbarhedsdato er ikke obligatorisk for produkter, der kan holde mere end 30 måneder. For disse produkter skal der derimod være en angivelse på, hvor mange måneder produktet kan holde efter åbning.  4. SÆRLIGE FORSIGTIGHEDSREGLER Dette er også kaldt sikkerhedsforskrifter. Her skal anføres en brugsanvisning, hvis der er tale om et produkt, som kræver vejledning for at blive anvendt korrekt af slutbrugeren. Et eksempel herpå er hårfarve.  Reglerne for de enkelte ingredienser kan findes i EU’s database over kosmetiske ingredienser. Miljøstyrelsen anbefaler dog altid at dobbelttjekke med Kosmetikforordningens bilag. 5. FABRIKATIONSSERIENS NUMMER eller reference-angivelse (batchnummer) skal angives, så dato og sted for produktion kan identificeres. 6. PRODUKTETS FUNKTION Medmindre det fremgår klart af produktets samlede præsentation. Ikke-danske ord, som er integreret i det danske sprog, behøver ikke oversættes som fx shampoo, eyeliner o.l.  7. INDHOLDSDEKLARATIONEN Oplyser alt indhold og ingredienser i produktet, opstilles i en rækkefølge efter aftagende vægt på det tidspunkt, de tilsættes produktet. Listen skal være markeret med udtrykket ”Ingredients”. Under indholdsdeklaration hører en betegnelse, kaldet INCI – International Nomenclature of Cosmetic Ingredients. Det er fælles internationale fortegnelser over ingredienser, der anvendes i et kosmetisk produkt.  Det betyder, at uanset produktets oprindelse, vil alle kemiske ingredienser stå anført med samme termer. Fx vil vand være betegnet som AQUA uanset land og sprog.  Det giver forbrugeren et nemt og hurtigt overblik over indhold. INCI-listen består af 8.000 forskellige navne på kemiske stoffer og plantebestanddele, der kan anvendes i kosmetik, og listen bliver fortsat opdateret med 1-2 års mellemrum.  Nominelt indhold og vægt, mindsteholdbarhedsdato, særlige forsigtighedsregler og produktets funktion skal alle være formuleret på dansk. Al øvrig tekst behøver ikke oversættes.

Skal din typografi være med eller uden sans seriffer?

Så snart du har sikret, at alle kravene indgår som en del af dit emballagedesign, er der mere eller mindre frit slag i forhold til valg af typografi – både mht. logo, budskab og indhold etc. 

• Typografi med seriffer, altså fødder, anvendes ofte til fagtekster i bøger eller til nyhedsmagasiner både on- og offline. 
• Seriffer udtrykker et mere konservativt og formelt billede, og bogstaver med seriffer er ofte lettere at læse – på tryk og print.
• Modsat er sans-seriffer, uden fødder og anvendes typisk til det virtuelle overblik på fx Google eller e-bøger.

Grunden til, at serif ofte er nemmere at tyde på trykt skrift, er, at det typisk har en tæthed på 1000 dots per inch (DPI), hvorimod computerskærme har en tæthed på 100-300 DPI. https://dreamteam840.webnode.dk/l/a1/

Eksempler på populære typografier og skrifttyper

Vi vil give 5 eksempler på populære skrifttyper, som kunne løfte dit emballagedesign Didot Den mest populære version af Didot familien blev udviklet mellem 1784-1811 og er opkaldt efter en fransk familie af printere.  Typografien er i fortiden ofte blevet anvendt i magasiner eller til overskrifter med behov for et feminint udtryk. Serifferne i bogstaverne udligner det boksformede, hårde udtryk og præger teksterne med et stilrent, luksuriøst design. Old English Denne skrifttype har tydelige kendetegn tilbage fra middelalderen, men typen nåede især sit højdepunkt i 2019-2020, hvor typografien blev brugt på alt fra smykker, print i detailbranchen til tatoveringer.  Hvad der kendetegner denne type, er de varierende meget tykke eller meget tynde stammer. Dette skaber altså en dynamik med et maskulint grundlag, men simpelt udtryk – med små, fine, feminine finesser.  Til trods for sit højdepunkt i de forgangne år har skrifttypen endnu ikke mistet sin popularitet, og det er en type, vi fortsat vil se indgå i grafiske elementer i emballagedesign m.m.   Isabel Den aktuelle Isabel er udviklet i 2016 og er oprindelig fokuseret på nå ud til teenagere. Samtidig med, at skrifttypen er letlæselig, er den også elegant og kan være nyttig i fag- og tekstbøger.  Kombinationen af de traditionelle bogstaver, som man lærer tidligt i skolealderen, og det redaktionelle, vi læser på daglig basis, skaber en lystig og børnevenlig font med aspekter fra det konservative/konventionelle.  Det er derfor en skrifttype, der især nu er populær i forbindelse med tryk af lærebøger eller andre fagtekster.  Simplifica Denne skrifttype er til de minimalistiske genrer, der ønsker et simpelt udtryk og letlæselige tekster.  Denne sans-serif skrifttype er udviklet af en typografisk designer fra Luxemborg og er bredt anvendelig grundet den neutrale stil – så typografien er i høj grad egnet både til overskrifter, brødtekster, logoer og mærkningskrav m.m.  På baggrund af de samfundsmæssige omvæltninger og det kaos, vi har gennemgået i senere år, er der i fremtiden behov for et mere stabilt og harmonisk udtryk. Derfor er denne skrifttype ideel, når forbrugere vil søge mod simple, overskuelige visuelle løsninger i fremtiden.  Typewriter Der findes allerede et hav af Typewriter versioner og til trods for, at skrifttypen oprindeligt stammer fra en nedlagt teknologi, er der stadig noget specielt over den udholdende font.  Det uperfekte ved skrifttypen er netop charmen ved skriften, og manglerne i fonten gør den ideel til grynede teksturer og materialer – eller produkter med et ældre, historisk udtryk.  Skriften vil fortsat blive udviklet til den nye digitale tidsalder og emballagedesignere vil i dag anvende typografien til en vintage, retro stil.  Når overvejelserne om typografi er tilendebragt og implementeret, er det tid til at tænke over, om elementer som logo, payoff og pligttekst skal udformes som label eller trykkes direkte på emballagen. 

Vil du vide mere om visuel identitet og emballage?

I næste indlæg i serien Emballagens ABC vil vi komme ind på implementeringen af den visuelle identitet til emballagen, og hvad valget af label eller tryk betyder for emballagen.  Yderligere vil vi forklare, hvad sekundær emballage er, og hvordan du med fordel kan anvende den til at brande dit produkt. Du kan også kontakte os via vores kontaktformular.