
Skønhedsbranchen er enorm og kan være en jungle at bevæge sig ind i. Den har mere eller mindre altid eksisteret, og i dette indlæg introduceres du til skønhedsbranchens ældste virksomhed. Vi ønsker at gøre dig klogere på udviklingen i tendenser indenfor kosmetik, ved hjælp af et historisk afsæt.
Du vil i indlægget oplyses om, hvad der før i tiden rørte sig og hvordan kosmetisk emballage nu, udgør en kæmpe stor del af den samlede løsning.
Skønhedsindustrien i vækst
I 2019 blev der solgt for 7.564,4 millioner kroner i kosmetikbranchen på det
danske marked. Med en stigning på næsten 4% fra året forinden, er det altså fortsat et ekspanderende område.
Branchen er visuel, og det er derfor altafgørende at emballagen til de kosmetiske produkter afspejler dit brands DNA. Det er derfor essentielt at du får udviklet en emballage, der matcher din virksomheds værdier.
Kosmetisk emballage – tilbage til det moderne gennembrud
Som et modsvar på Renæssancens overdrevne brug af makeup, kom der i 1800-tallet mere fokus på et naturlig look. Det moderne gennembrud kaldes også naturalismen, fordi der her blev sat særlig fokus på menneskets grundsyn og dets omgivelser.
Verdens første kosmetikvirksomhed, Shiseido, blev etableret midt i oprøret i 1872. Shiseido arbejder ud fra en ideologi om, at skønhed er langt mere, end hvad det blotte øje kan se. Med det menes der at naturen, miljøet, lys, farve m.m. altid har haft en indvirkning på skønhedsidealer.
SHISEIDO – do house of where everything is born
Sådan lyder den direkte oversættelse af den japanske titel på det ikoniske kosmetikbrand. Udsagnet betyder at man skal værdsætte jordens dyder og afgrøder, for det er netop dette, som alt og alle er opstået af.
Shiseido tager altså afsæt i en naturlig tilgang, hvilket også kommer til udtryk i brandets visuelle identitet og emballageløsninger. Shieseido vægter en bæredygtig udvikling af emballage højt, og opererer derfor ud fra 5 R’er:
Respect: både overfor samfundet og miljøet med et fremtidigt mål om 100% bæredygtig emballage.
Reduce: optimering af vægten og mængden af plastik i emballageløsninger. På den måde reduceres plastikforbruget.
Reuse: genbrug materialer ved at implementere opfyldningsmetoder.
Recycle: ved at benytte løsninger der er nemme at skille ad og sortere og bruge materialer der er passende for et globalt sorteringssystem.
Replace: erstat flest mulige materialer med bionedbrydelige eller bio-baserede materialer.
Flere og flere virksomheder benytter sig af bæredygtige alternativer og følger også de 5 R’er som Shiseido, når det gælder emballage og produktion. Selvom retningslinjerne er kommet senere med tiden, er det tydeligt at se, hvordan den naturlige, biologiske tilgang til indholdet altså også havde en stor betydning tilbage i 1872. Vi er blevet klogere med tiden og nu gælder det hele vejen rundt. Både i forhold til emballage og indhold – der bør være fokus på grønne alternativer for at sikre os en bedre fremtid.
Leder du efter en grøn løsning til kosmetisk emballage?
… eller noget helt andet? Hos Packwise tilbyder vi skræddersyede løsninger, der passer til dig og dine behov. Vi er nemlig specialister i emballagedesign og forstår vigtigheden af den bedste og nøjagtige løsning. Kontakt os i dag og lad os hjælpe dig med din skræddersyede løsning.
Du er også velkommen til at læse mere om kosmetikemballage i vores indlæg om 9 danske kosmetikemballager, vi beundrer, her.